Oneplus Watch 3

Tredje generation af OnePlus-uret er en ganske ensrettet sag - og det kan jeg kun bifalde. Der er kun én størrelse, 46 mm, og kun to varianter: en sølv/metal og en sort/mørk metal. Ikke noget med 47 varianter som hos andre, bare enkelthed - man skal blot vælge, hvilken farve urkassen skal have. Det er dog en sandhed med modifikationer, for designet ændrer sig alt efter, hvilken farve man vælger.

Det testede ur var førstnævnte, Emerald Titanium, med en lækker grøn urrem, der virkelig signalerer "sportsur". Hele designet er noget mere bastant og maskulint end forgængeren, hvor fokus var på rene industrielle linjer. Dette ligner mere noget, man bruger til et triatlonløb. Der er naturligvis titaniumlegering på bezelen (ja, det hedder noget andet på dansk - men det ord nægter jeg at bruge) for ekstra hårdhed, og uret kan holde til 50 meters vandtryk. Når man trykker på knapperne, er der god modstand, men jeg ville ønske, at kronen var lige så taktil, når man drejer på den.

Skærmen er en 1,5" LTPO AMOLED med safirglas og en opløsning på 466 x 466 pixels. Jeg har ikke noget dårligt at sige om den, andet end at 2200 nits måske er en kende for meget - det er voldsomt.

Processoren er en Snapdragon W5, og der er 32 GB hukommelse samt Bluetooth og Wi-Fi. Det generer mig ikke, at 5G er sparet væk - jeg har endnu ikke mødt nogen, der køber smartwatches for at bruge netop dette.

Styresystemet er Googles Wear OS, og en lille ting, jeg elsker, er, at uret ret specifikt fortæller dig, hvor NFC-chippen er placeret, så selv den mest gumpetunge bruger rent faktisk får brugt funktionen. Man skal dog stadig koble OHealth-appen manuelt til Google Fit - og jeg forstår ikke, hvorfor det ikke er automatiseret. Når man træner, er der adgang til oversigter over aktivitet, stop/pause samt musikstyring. Det er perfekt. Jeg fik ikke brugt GPS'en lige så meget, som jeg normalt ville - det er ganske enkelt for koldt - men præcisionen var på niveau med min reference, så det får et pluspoint. Det ville også have været mærkeligt andet. Min eneste anke er, at min favorit-streamingtjeneste ikke har en ur-app, men der er mange andre, der har, for der er et utal af apps på uret samt rig mulighed for at installere flere via Google Play.
Opladeren er desværre med pogo-pins, og uret kan som følge heraf kun lades fra én side. Det er gjort for at opnå hurtigere opladning, men selv billige ure har en fuldt magnetisk kontaktflade med 100 % trådløs overførsel. At skulle kigge efter, hvor kontakterne sidder på uret og laderen, føles enormt gammeldags og fratager også muligheden for at bruge universelle trådløse standarder som eksempelvis Q - hvilket jeg ikke erindre at nogen gør desværrei. Det er et designvalg, jeg har svært ved at forstå - for godt nok kan man spare et par øre i produktionen, men til gengæld misser man chancen for at sælge forbrugeren en kraftig trådløs oplader til eksorbitante priser.

Min eneste rigtige anke er dvaletilstanden. Når uret først har lagt sig til at sove og derefter skal vågne op igen i "smart mode" - hvilket i øvrigt er en subtil måde at fortælle brugeren, at de sover for lidt - tager det simpelthen for lang tid. Det føles som halve timer, selvom det ikke er tilfældet, men det burde være mere eller mindre øjeblikkeligt. Det kan måske delvist forklare, hvorfor det testede ur ikke helt holdt sin batterilevetid. Til gengæld får man ved blandet brug cirka otte dage ud af det - ingen har brug for konstant smart-mode i fem dage eller 16 dage i ren strømbesparende tilstand. Jeg er ok med 8 dage, det måtte godt have været lidt mere, 10+ - men det er så stadig bedre end visse store brands hvor topmodellerne dårligt holder batteri i to dage.

Som med de fleste moderne smartwatches er der dobbelt GPS, en trillion forskellige sportsmodi, og uret er ikke bange for at fortælle dig, at du sover for lidt og er i for dårlig form. Der kommer også en opdatering næste måned, så urets 60-sekunders sundhedstjek virker.
Vi starter med en lille anekdote: For tre år siden købte jeg et OnePlus Watch som gave til et nært familiemedlem. Jeg er ret sikker på, at jeg gav omkring 1.100 kroner for det. Derfor tænkte jeg ikke over, at Watch 2 kostede 2.500 kroner - så jeg fik lidt af et chok med en pris på 2.700 kroner for Watch 3. Det er lidt synd, at OnePlus har droppet deres "cheap flagship-killer"-mentalitet for at kunne være med blandt de store, for der er stadig et stort marked for gode smartwatches under 1.500 kroner. Til gengæld kører OnePlus lige nu en stærk kampagne: Uret koster nu 2.349 kroner, og der er forskelligt tilbehør, man kan få med gratis. Lige i skrivende stund er der desværre ikke flere OnePlus Buds Pro 3, men hvis man kan få et sådant sæt med, så er det et djævelsk godt tilbud.

Alt i alt er det et ret fornuftigt smartwatch, især hvis man kan få et par halvdyre in-ears med i købet. Det har de samme funktioner som de fleste andre smartwatches, dog med den fordel, at OnePlus-appen OHealth faktisk er rar at bruge, ligesom silikoneremmen er behagelig - selv i mange timer.