Gameboy Color
Jeg har været sød i år for jeg fik en ny Gameboy i julegave.
Gameboyen er blevet genfødt, næsten 10 år efter maskinen så dagens første gang, er det endeligt lykkedes Nintendo at få lavet en Gameboy med farveskærm.
Fornyelsen består af en ny type farve LCD skærm, der kan vise 52 farver på skærmen samtidigt, farverne er taget fra ud fra en palette på 32.000 farver. Skærmen er dog stadigvæk bygget op efter samme princip som den gamle med grå baggrund, men det nye er at skærmen nu viser farver i forskellige nuancer istedet for de sædvanlige grålige nuancer den gamle skærm brugte. Den nye teknologi har også gjort det muligt at lave skærmen med højere opløsning og uden reflekt, så grafikken står knivskarpt uanset hvilken vinkel man kigger fra, hvilket til tider var et problem på den gamle.
Det er ikke kun skærmen der er forbedret på den nye Gameboy, Cpu`en har fået fordoblet sin clock speed, så det nu er muligt at lave endnu mere krævende spil i Gameboy color formatet.
Gameboy Color er kompatibel med alle de gamle gameboy spil, og selv om de ikke er optimeret til farveskærmen, kan man via en farvepalette vælge hvilke farver man vil spille sine gamle "sort/hvide" spil i. Hvis man har en af de "gamle" Gameboys skal man dog lige passe på, for selvom spillene ligner hinanden er de dog ikke baglæns kompatible. Alle de nye Gameboy colour spil er mærket med et DX mærke, der fortæller at spillet kun er til den nye Gameboy colour. Det er til gengæld blevet en ren fornøjelse at spille nogle af de gamle spil igen, jeg prøvede et af mine gamle Diddy kong spil der var grafikken blevet meget mere detaljeret at se på - nu kunne jeg se at det var palmer der var i baggrunden....fedt.
Der er kun udkommet en lille håndfuld DX spil indtil nu hvoraf 3 af dem kan fås i Danmark. Tetris DX, Bomberman DX og Game & Watch gallery 2 DX. Der er planlagt nye titler, men der kommer også klassikere som bliver genudgivet som DX titler. Det betyder at vi endelig får muligheden for at spille Zelda, Mario spillene og mange andre i "friske" versioner med opdateret grafik og farver.
Nu har jeg ejet alle Gameboy modellerne - Den originale grå, en farvet, en med backlit skærm (skærmen lyser så man kan spille i mørke), en Pocket Gameboy og nu Color Gameboyen Og mit første indtryk var - hvad skal jeg dog med en ny Gameboy? jeg har i forvejen de andre, men min tvivl forsvandt det øjeblik, jeg begyndte at spille på den, for alene det at skærmen er blevet så rolig og knivskarp er nok til at det er investeringen værd.
Gamereactor Danmark