Extras, Sæson 1

Jeg ser mange film, rigtig mange film og har derfor tit glemt at se mange serier - inklusiv The Office. Det er da blevet til et par afsnit engang imellem, men det større gyldne overblik har jeg manglet, og derfor gav jeg på et tidspunkt op. Nu har jeg så chancen for at starte forfra, for makkerparret, der gjorde komedieserien til Englands kæledægge, har kastet sig over et nyt projekt kaldet Extras, en betegnelse, der dækker over de statister der bruges i film, og forleden dumpede hele første sæson af den serie ind her på kontoret.

Andy Millman (Ricky Gervais) er skuespiller, eller det vil sige, han ville gerne være skuespiller, han mangler bare lige en rolle, hvor han rent faktisk siger noget. I mellemtiden lever han som statist, evigt omflakkende fra produktion til produktion, i håbet om et kort øjeblik i spotlyset. Det samme gør Maggie Jacobs, Andys veninde, og dette er sådan set grundstammen i Extras. De to håbløse dilletanter roder sig ud i alverdens pinlige situationer sammen med Hollywoods allermest kendte skuespillere - og heri ligger kuppet og den gode idé. Extras tager nemlig livtag med den stigende interesse, kendte Hollywood-skuespillere har for at medvirke i andre film og serier som sig selv. I Extras spiller de dog sig selv med lidt ekstra krydderi. Fra Ben Stiller over Kate Winslet og til Patrick Stewart, giver de alle hvert afsnit af Extras noget specielt.

Extras er dog ikke en ubetinget succes efter de første seks afsnit. Nogle jokes falder helt til jorden, mens andre trækkes for langt ud. Imens er bl.a. Ross Kemp og Les Dennis hylende uinteressante som "kendte skuespillere" for andet end den engelske seermasse, hvilket gør de mange referencer til deres karriere ligegyldige.

Dermed ikke sagt, at Extras ikke har et glimt i øjet, for der er absolut en del øjeblikke, hvor jeg grinte højlydt og morede mig over Ricky Gervais' lune humor og forståelse for dialogen. At Stephen Merchant også har fået klemt sig ind som Gervais agent, giver det hele lidt mere kant. Bare det at se ham med metertykke briller og et fjoget udtryk, er mere end nok til at starte min mavekrampe op igen.

Specielt vellykket er afsnittet med Kate Winslet, der let og ubekymret blander flere forskellige historier sammen og ender i et klimaks, der absolut er at sammenligne med de bedste afsnit fra The Office. Extras mangler som serie stadig lidt, før den rigtig har fået vinger, men der er uden tvivl en masse potentiale i den. Det kunne ende med en kultsucces.