Start-Up

Som inkarneret tilhænger af managementgenren lige siden Microprose´s historiske Tycoon-serie (en serie der fostrede spilmastodonter som Transport Tycoon og Pizza Tycoon), var udgivelsen af simulatoren Start-Up naturligvis imødeset med spænding. Med fokus lagt på udviklingen og markedsføringen af moderne, digitale hjælpemidler som spilkonsoller og videotelefoner, fornemmer man hurtigt det gigantiske spring i tid og sted i forhold til de tidligere nævnte klassikere.

Desværre er underholdningsværdien i Start-Up slet ikke på højde med førnævnte spil. Monte Cristos seneste managementsatsning tilbyder et forholdsvist gnidningsløst interface og nogle pæne, overskuelige menuer, men udover dets polerede ydre og enorme potentiale, har spillet ikke specielt meget at byde på.

Mere management
Spillets kortvarige introsekvens lægger ellers op til et nervepirrende simulationsspil, gennem tikkende ure, frustrerede handelsmænd og billeder af faldende aktiepriser - med andre ord: den stereotype forestilling om finanssektoren. Det fungerer alt sammen ganske udmærket, men skuffelsen indtræffer desværre kort tid efter, når man ser spillets indskrænkede muligheder. Selve hovedspillet tilbyder således kun tre typer varer (alle af den moderne, digitale slags), mens indlæringen på ingen måde hjælpes på vej af den uoverskuelige tutorial.

Hovedspillet starter ganske traditionelt op, med valg af firmanavn, logo og andre nødvendige trivialiteter. Herefter kastes man dog hovedkulds (spillets indbyggede tutorial tilbyder som sagt ikke megen hjælp) ud i det valgte erhverv med fuld kontrol over alle aspekter, lige fra selve produktionen og aftaler med leverandører til styringen af personalet og marketingsaspektet. Alt dette styres fra lokalerne rundt omkring i hovedkvarteret, lige fra møderummets skinnende læderstole, hvor millionerne ruller frit rundt, til tegnebordene på stueplan, hvor selve produktionen foregår.

Uinspireret
Selvom spillet kan roses for sit interface, har spillet utallige mangler på de resterende områder. Specielt den åbenlyse mangel på nytænkning og det lave antal muligheder, spillet disker op med, er yderst frustrerende. Der er simpelthen ikke nok at give sig i kast med, og man overvældes på intet tidspunkt af den kendetegnende kombinerede følelse af nervøsitet og frustration, som man efterhånden er blevet vant til fra andre managementspil. Når man først lærer konkurrenternes strategi og får overtaget over markedet, mister spillet nemlig fuldstændig sin værdi.

Audiovisuelt ligger Start-Up, ligesom resten af spillets effekter, på grænsen mellem det middelmådige og det direkte svage. Grafikken er faktisk ganske nydelig, og animationerne af ens personale er ganske udmærkede, men der mangler lige de sidste små effekter eller grafiske muligheder, hvis tænderne for alvor skulle løbe i vand hos spilleren.

I modsætning til eksempelvis det daterede spil 'Pizza Tycoon', er Start-Up også fuldstændigt blottet for humoristisk sans, og da spillet heller ikke formår at konkurrere med de mere virkelighedstro managementspil, er der simpelthen ikke meget, der tæller for at investere i Start-Up.

Don't do it!
Når alt kommer til alt må Monte Cristos seneste udspil i managementgenren desværre betegnes som skuffende. Start-Up formår nemlig slet ikke at skabe illusionen af at være en presset forretningsmand og dette, kombineret med problematikken omkring de manglende muligheder, danner rammen om et perfekt eksempel på uudnyttet potentiale. Hvad der kunne have været et forfriskende pust i en efterhånden alt for forudsigelig genre ender i sidste instans som et anonymt, middelmådigt managementspil, der på intet tidspunkt skiller sig ud fra mængden, og utvivlsomt vil forsvinde i glemslens dybe dal meget hurtigt.