Starpeace

Starpeace er en økonomisimulator, lidt i stil med alle de tycoon spil, der er udkommet i løbet af de sidste mange år. Der er bare en stor forskel - det er at spillet er et massively multiplayerspil - dvs. du skal på nettet for at spille det. Og lad mig starte med at nævne at selvom du har fri trafik f.eks. via ADSL så koster starpeace 10 euro om måneden...

Men lad os komme i gang med at kigge på det...

Sim city? Nå ikke?
En af de første ting jeg fik at vide, da jeg første gang loggede mig på og spurgte om lidt hjælp fra nogen af de mere erfarne spillere, var: ôDu skal ikke tænke på spillet som værende sim city - tænk på det som en god kvinde..." Det er ellers naturligt at sammenligne Starpeace med Sim City, for grafikken er tydeligt inspireret af klassikeren. Set skråt oppefra, med klassisk udseende bygninger , en rudimentær lydside er det en nærliggende tanke.

I lighed med Sim City er der en borgmester, der laver zoner og styrer de offentlige byggerier. Men han er politisk valgt af alle de andre spillere. Du starter derimod med 100.000.000 på lommen og skal i gang med at bygge et forretningsimperium op. Det kan du gøre ved at investere i over 300 slags bygninger, forretninger og industri.

Til forskel fra Sim City er den økonomiske model der driver spillet frem, sindssygt kompliceret. For eksempel startede jeg mit spil i en by, hvor der var efterspørgsel på legetøj. Så jeg byggede mig en legetøjsbutik. Desværre producerer sådan en jo ikke legetøj selv, så jeg skulle ud på verdensmarkedet og indkøbe noget legetøj. Heldigvis havde en af de andre spillere lige bygget en legetøjsfabrik, som jeg så købte nogle ting af.

Sæler?
Når man starter sit firma vælger man et seal, som er en slags gruppe af forretninger. Seals har indflydelse på hvilke bygninger man kan bygge og de har forskellige styrker og svagheder, der har en del betydning for gameplayet.

Som nybegynder i spillet bliver man heldigvis ikke sluppet løs med alle 300 mulige bygninger. Der er 6 forskellige sværhedsgrader, som man kan kvalificere sig til, ved at klare sig godt på ens eksisterende niveau. I starten er det f.eks. gratis, at bull-doze en butik man har bygget, mens man på senere niveauer skal betale for det.

En god kvinde?
Når man starter spillet forstår man hurtigt kommentaren om at spillet minder om en god kvinde. For det er pokkers svært at komme i gang med. Manualen er ikke det papir værd den er trykt på, for en nybegynder, og hele verdenen virker dybt uoverskuelig. Heldigvis er de andre spillere meget rare til at hjælpe og en af dem forærede mig en masse penge, og snart havde jeg en lille, men velfungerende legetøjs-kæde.

The future looks so bright - you gotta wear shades
Selvom Starpeace ikke virker som mere end et glorificeret sim city, så lover fremtiden godt. For udviklerne lover, at de i fremtiden vil udbygge voldsomt. Det skal være muligt at åbne under-spil, hvor man f.eks. skal køre en realtime krig, eller spille en 1-person shooter, som relaterer til den verden som eksisterer.

Svært, men interessant
Som nævnt er dette spil voldsomt svært at komme i gang med, men til gengæld så virker det som om, at belønningen er besværet værd. For den økonomiske model som verdenen bygger på virker realistisk og god. Lagt sammen med, at de eksisterende spillere er søde til at hjælpe en i gang, så er det her en god mulighed for dig, der har mange penge (10 euro om måneden) og som tænder på komplekse økonomiske spil.