Riven

Jeg kan huske, da jeg var en 14-årig hormonfyldt dreng, som lige havde fået en ny PC. Et af de første spil, der skulle vise det nye vidunders evner, var et spil, der hed Myst. Myst var fyldt med 3D-grafik og videoklip, som virkelig kunne imponere, så jeg var totalt klar. Det, jeg ikke var klar på, var, hvor svært spillet var for en 14-årig, som ikke forstod, hvorfor solen stod op om morgenen. Fire år efter udkom efterfølgeren Riven, men jeg havde for travlt med at undgå at score i gymnasiet, og generelt være en middelmådig elev, så det gik jeg glip af. Nu skriver vi 2024, og jeg har fået fingre i et remake af Riven, som jeg nu vil prøve at vurdere og se, om serien stadig er så svær, som jeg husker den. Riven Remaster, eller (2024) som det også bliver kaldt, er udviklet af Cyan, den originale udvikler, hvilket er imponerende, og kan spilles på PC og Mac.

Riven (2024) er et remake, så spillet er ikke bare en poleret version af originalen. Hvis man kender gåderne i originalen udenad, er der godt nyt, for Riven (2024) er et helt nyt spil. Selvom historien er nogenlunde den samme, er gåderne helt nye. Historien i Riven er ret minimalistisk, i hvert fald i starten. Den begynder, hvor Mysts historie stoppede, og det første man møder, er Atrus, som også var ens guide i det første spil. Hans fader Gehn er på spil igen, og han vil gerne have, man stopper ham og redder hans kone Catherine, som er blevet lokket til Rivens mange øer af sine sønner Sirrus og Achenar. Ved at læse Atrus' meget lange dagbog får man en masse at vide om forhistorien, som ærligt talt er indviklet og en smule syret. Jeg er ret glad for, at historien ikke er i centrum, for jeg stod lidt af hver gang, den blev fremført. Det kan godt være, det bare er mig, men noget af det var ret underligt, mest fordi den forsøgte at være så mystisk det meste af tiden. Der er en balance mellem vag og forståelig i spil som Riven, og for mig ramte den ikke helt plet. Jeg tænker dog, at hvis man kender historien i Myst til bunds og har læst bogen, som også udkom i halvfemserne, så giver det hele mening, men for en, der ikke har spillet serien i næsten femogtyve år, er det hele en smule for indforstået.

Heldigvis er historien ikke der, hvor Riven skinner mest, det er derimod gameplayet, som virkelig udfordrer ens hjerneceller og til tider også ens tålmodighed, ligesom i originalen. Efter man har overstået den kryptiske intro, bliver man sluppet løs på en af de mange øer, som Riven (2024) består af. Det hele føles statisk og ensomt, hvilket også er det fede ved spillet. Man skal udforske øen, som man senere finder ud af, hedder Tempeløen. Der er en masse rustent maskineri rundt om på øen, som man skal undersøge. Alle ting, man møder på sin vej, og som man kan manipulere, har en rolle at spille på et tidspunkt, men det tidspunkt er ikke nødvendigvis nu. Der er gåder, man ikke kan løse, før andre gåder er løst. Det er nok også det, der er mest frustrerende, men samtidig ganske spændende. Man har alle disse dimser rundt om en, som man kan trykke på og manipulere, men man skal prøve sig frem og finde de gåder, man kan løse nu, og finde ud af hvilke, man kan løse senere. Heldigvis er der som oftest hentydninger i spillet, hvis en gåde har indflydelse på en anden. På Tempeløen kan man for eksempel åbne en portal til noget, man kun kan kalde en anden dimension, og her kan man manipulere diverse håndtag og rode med gåderne, men der mangler bare et eller andet, før man kan komme videre derfra. Efter lidt roden med ting vender man tilbage til andre gåder og finder hurtigt noget, der giver mere mening. For mig var det at finde en Mag-Lev til en ø, der hedder Jungle, hvilket var den rigtige løsning, da man skal ud til de forskellige øer for at finde ud af, hvad der foregår. Det er både spændende og superfrustrerende, men meget loyalt overfor originalen. Det på både godt og ondt, for hvis man har tålmodigheden, bliver man belønnet, men Riven (2024) er ikke for folk, som hurtigt giver op, for gåderne skal tygges og fordøjes, inden man kan løse dem.

Gåderne i Riven (2024) er svære, og man skal virkelig tænke kreativt for at løse dem. Spillet informerer hurtigt en om, at man skal tage billeder af de ting, man mener kunne bruges senere til at løse gåder andre steder på øerne. Ser man for eksempel en stjernekonstellation et sted på en af øerne, kan man næsten med sikkerhed regne med, at man møder en gåde, hvor denne stjernesamling kan bruges. Der er en speciel logik bag alle ting i Riven (2024), og dette gælder også gåderne. Fanger man den logik, begynder gåderne at være lettere at kapere. Fanger man den ikke, kan Riven være meget frustrerende. Jeg fangede ikke logikken i de første mange timer og rendte hovedløst rundt uden at vide, hvad jeg skulle. Lige pludseligt gik der et lys op for mig, og jeg regnede logikken ud, og så kunne jeg også løse alle de andre gåder. Riven (2024) er ikke for alle af den grund, men har man fanget logikken og har en smule tålmodighed, er der ikke noget mere tilfredsstillende end at løse en gåde, man har arbejdet på i flere timer.

En anden del af Riven (2024), som også skal nævnes, er spillets grafiske udtryk, for det hele er ultrasmukt og tæt på fotorealistisk. Øerne er fyldt med flotte områder, som bruger både farver og lys til at skabe en magisk atmosfære, som er helt speciel. Man kan indenfor to minutter komme fra den solbeskinnede overflade ned til huler fyldt med lysende svampe og mudrede stier fyldt med sommerfugle, som flyver rundt om hovedet på en. Det er fantastisk. Lydsiden understøtter også dette med minimalistisk brug af musik, hvor den spiller de rigtige steder, for eksempel når man kommer ind i områder på øen, som er vigtige, men når man bare løber rundt, er det bare naturens lyde, man hører, og den kombination skaber et fantastisk lydbillede. Det er så hyggeligt og skaber en følelse af mysterium og eventyr, som jeg elskede.

Så skal man spille Riven (2024)? Spillet er ikke for alle, men man må tage hatten af for en udvikler, som ikke går på kompromis med deres spildesign. Der er en logik, som man skal fange, og man skal besidde tålmodighed til at lade spillet udfolde sig. Har man ikke det, er Riven (2024) ikke for dig. Har man tålmodigheden, er Riven (2024) et fantastisk eventyr, hvor gåderne og verdenen er den store stjerne.