Nyheder
Kirby vender tilbage
Den lyserøde klump indtager DS
Meget information blev der ikke givet væk, men nu skulle det være sikkert: Kirby dukker op på Nintendo DS.
Hvad vi ved er, at Kirbys evne til at kopiere kræfter får en langt større rolle. Ved hjælp af touchskærmen kan kræfterne kombineres og forstærkes, hvilket der helt sikkert kommer interessante muligheder ud af. Desuden vil Kirbys evner nu have direkte effekt på omgivelserne, således at træer bryder i brand når Kirby spyer ild.
Lægger man hjernen i blød dukker der hurtigt interessante idéer op om hvordan disse kræfter kan udnyttes, men indtil videre må vi holde os til at drømme. Kirby til Nintendo DS har endnu ingen udgivelsesdato.