Gunman Chronicles

Gunman Chronicles er et typisk First-Person-Shooter (FPS), hvor du ligesom i alle andre spil den genre skal pløkke dine fjender ned med de vildeste og mest fantasifulde våben. Spillet var oprindeligt tænkt som en gratis modfikation baseret på den herlige Half-Life-engine, men har derudover ikke meget andet at gøre med Half-Life spillet fra 1997.

Baggrund
Gunman Chronicles var et projekt som blev dannet af en Rewolf Software, der består af en masse folk spredt rundt i verden, men spillet er nu, med en hjælpende hånd fra Sierra, udgivet som et "stand-alone" spil - det vil sige, at Half-Life ikke kræves, for at kunne spille.

Historien i Gunman Chronicles foregår på 3 planeter, som er mere eller mindre ligeså "twisted" som for eksempel verdenen i Heavy Metal: F.A.K.K.2, mens selve Gunman-hæren er meget Western/borgerkrigs-inspireret. The Gunmen er den håndhævende lov i den vestlige del af galaksen. For bare 5 år siden mistede Gunman-hærren deres general på en planet, hvor de blev angrebet af plante-lignende aliens. Nu er der kommet et nødsignal fra den samme planet, og du bliver nødt til at vende tilbage. Men det er langt fra at være en rutine-mission, og inden du egentlig får set dig om, bryder helvede løs.

Samme grafik
Grafikken i Gunman Chronicles er præcis den samme som i Half-Life. Det er en efterhånden middelmådig grafik, som den aldrende Half-Life 3D motor præsterer og der er alt for mange gnidrede pixels. Teksturerne er blevet en del dårligere i Gunman siden Half-Life, og det er en stor skam, da det får spillet til at se meget gammelt og forældet ud. Der er dog lyspunkter, som f.eks. når man har skudt på en fjende og blodet smukt splatter ud på væggene. Men blodet har dog fået en forkert farve, ligesom mange andre textures, og det virker både kedeligt og ensformigt at se på, mens man løber rundt på banerne.

Der er også brugt alt for mange 2D-elementer, som gør spillet meget surrealistisk og grimt at se på i længden. Banedesignet varierer fra at være nogenlunde til meget kedeligt. Visse steder får man lov til at løbe rundt i store og frie områder, hvor designet af omgivelser harmonerer godt, mens størstedelen af banerne er lange gange, der virker forudsigelige og for logiske at finde rundt i... Du får sjældent problemer med at vide hvor du skal hen.

Dårlig AI
AI´en er desværre ikke noget at råbe hurra for, og jeg mener endda at den var lidt mere bedre i Half-Life. For det meste kan man komme klos op af fjender før de egentlig reagerer. Når de så endelig reagerer, så går deres strategi egentlig kun ud på at angribe eller gemme sig. Hvis de er mange og befinder sig i et stort rum, er det en smal sag at tage dem en af gangen, da de hver har deres område, de patruljerer og ikke reagerer specielt fornuftigt på, at deres kammerater ligger døende på jorden. Der er hellere ikke alt for mange slags fjender, og det giver for lidt variation og modstand i spillet.

For det meste virker det som ren rutine når man møder fjender, og det er næsten lige før, de ikke har nogen indvirkning i spillets udfoldelse. Der er også flere steder, hvor de forskellige racer af fjender slås mod hinanden, hvor man bagefter kan få lov til at pløkke de tre sidste fjender der blødende står tilbage. Surt show!
Man kommer dog ikke uden om, at nogle af fjenderne er flot designet. F.eks. kan nævnes den store langhalsede dinosaur, som man møder i første verden. Den er lige før man bliver hypnotiseret af dens udseende, og lader den æde én.

Få men fleksible våben
Våbnene er nok nogle af det sejeste i Gunman Chronicles. Selvom der er få, virker det som om at der er mange flere, pga. de af semi-avancerede indstillinger. Du kan f.eks. indstille din Shotgun til at skyde med 1 eller 4 skud, og bestemme rækkevidden den skal skyde med. Et af de mere avancerede våben er Rocketlauncheren, hvor du faktisk kan indstille din raketter til at gøre de mest fantastiske ting (Her skal så lige noteres, at valget af disse funktioner i kampens hede virker bedst og meget hurtigere med en scroll-mus).

I træningsbanen virker våbnenes indstillelige funktioner overbevisende, og man regner straks med at alle disse funktioner vil have en vigtig del i udfoldelsen af Gunman Chronicles. Men det har de desværre ikke. For det meste har man indstillet sit våben til det, man synes er medst passende, og sådan forbliver funktionerne så igennem hele spillet. En del af våbnene er simpelthen for langsomme, og undlades derfor tit i kamp. F.eks. er den latterlige Polaris Blade nærmest uduelig, fordi den er alt for langsom i kamp.

En af de bedste våben-features i Gunman Chronicles er den meget lækre minitank. Den er både nem og fleksibel at bruge, og den tager ikke skade af fjendens små vandpistoler. Foruden at kunne skyde med dobbeltmaskingevær, så er den både pakket med granater og varmesøgende missiler. Det er bare en synd, at denne tank kun optræder 3 steder i selve spillet, hvor man for det meste kun skal finde brændstof til den og lave en vej, så den kan komme videre.

Den mislykkede stemning
Allerede i den første verden, som man nemt og hurtigt kæmper sig igennem, kan man allerede mærke, at der er lagt meget vægt på at skabe en hvis stemning af uhygge og realisme. En stemning som henter inspiration fra flere forskellige spil, især Half-Life. Der er også flere steder hvor denne stemning har haft en indvirkning på spillets forløb, mens stemningen størstedelen af tiden virker falsk og kedelig. Man kommer dog ikke udenom at der er gjort meget for at skabe en god surround-lyd, som faktisk er blevet utrolig god. Dog er visse effekter og lyde en tand for høj, og det får én til at tro at man er omringet, når det i virkeligheden er baggrundslyde.

Den smule musik der er i Gunman Chronicles er alt for dårligt planlagt. Der skabes forkerte klimaks, og muiskken er også utroligt lav, så man lægger faktisk ikke mærke til den. I bund og grund virker Gunman Chronicles fantasiløst, og spillet har lånt alt for mange elementer fra andre spil og film.

Don't believe the hype!
På bagsiden af Gunman Chronicles pakken får man fortalt at der er over 40 timers underholdning, mens det kun tog mig små 5-7 timer at gennemføre... uden at spilde en enkel dråbe sved. Man får også alt for meget hjælp af pludselige allierede, der gør at spillet er alt for nemt at komme igennem.

Mulitiplayer-delen på Internettet er heller ikke noget at råbe hurra for. Selvom banerne er nogenlunde godt designet med diverse sorte områder som gemmesteder, så er det alt for klodset at spille i. Lyden fra våbnenes skud er forsinket, mens dine våben reagerer alt for langsomt og det tager tid at tilpasse sig. Men trods de mange små irriterende ting, som forhindrer spilleren i at spille optimalt eller i det mindste normalt, så er det ikke helt umuligt at klare sig godt. Allerede i første kamp online endte jeg på en 2. plads blandt de mange Gunman-hajer, og det viser jo lidt hvor svært de andre har det med at tilpasse sig spillet.

Pas på!
Der er meget lidt tvivl om at denne kommercielle mod bygget på Half-Life motoren, er Sierras flittige forsøg på at presse de sidste penge ud af en allerede forældet engine. I stedet for at lave et spil med opgraderinger i det visuelle og måske AI´en, har vi desværre kun fået et overfladisk spil, der er styret af lånte og fantasiløse elementer. Køb kun dette spil hvis du absolut ikke kan lade være med at købe alt, der har det mindste med Half-Life at gøre. Udover det, så er Gunman Chronicles nemlig ikke helt pengene værd.