The Consultant

Hver gang jeg hører, at der kommer en serie baseret på et spil eller på spilindustrien, er der altid en del af mig, der skræmmes og forbereder sig på en skuffende oplevelse. Eller det gjorde det i hvert fald. For de sidste par år har der været nogle virkelig interessante og velbehandlede spil-film og -serier, herunder Free Guy og den geniale The Last of Us-serie. Så da jeg hørte, at Amazon arbejdede på serien {The Consultant}, og at denne version ville dreje sig om en mobilspilsudvikler og ville have den sædvanligvis fremragende Christoph Waltz i hovedrollen, var jeg faktisk meget fascineret. Et kvantespring til nutiden, og jeg har endelig haft mulighed for at se hele serien, og har nu masser af tanker.

Til at starte med ser {The Consultant} ikke ud til at udforske spilindustrien for meget for at være ærlig, og det er en god ting. Det er mere en fortælling om, hvad der sker, når en person bliver bragt ind i en virksomhed med det ene formål udelukkende at forhindre den i at synke sammen, og den proces det er at fremtidssikre den uden reel viden om det den pågældende virksomhed arbejder på. Det er historien om en tyran i mere brede termer, for at sige det på en anden måde. Forskellen her er bare, at Waltz' rolle, konsulenten Regus Patoff, ikke er et typisk menneske. Han er snu, hævngerrig, forretningsindforstået og nyder at plage sine medarbejdere ved at ringe til dem tidligt om morgenen og bede om næsten umulige opgaver - alt imens han oven i købet er indblandet i nogle meget, meget lyssky forretninger, som hovedpersonerne Nat Wolffs Craig og Brittany O'Gradys Elaine bliver nødt til at forsøge at stykke sammen i et forsøg på at finde ud af Patoffs motiver. Det er et mareridt på arbejdspladsen, men alt bindes sammen af tyk, sort humor.

Selv om det ikke bør komme som nogen overraskelse på dette tidspunkt i hans karriere, så er Waltz (igen) helt eminent i denne rolle. Patoff kommer aldrig til at fremstå som et ægte skræmmende individ, men man føler sig altid urolig og nervøs over hans tilstedeværelse. Han kommanderer hver eneste scene og gør det på en måde, så man aldrig rigtig kan regne hans intentioner ud, da Waltz gør et glimrende stykke arbejde med konstant at få en til at sætte spørgsmålstegn ved hans ord og handlinger, uanset hvor direkte de måtte være. Dette går faktisk så langt, at man begynder at tvivle på Craig og Elaine, uanset hvordan man som seer får et kig bag lukkede døre, der tydeligt viser Patoff som værende historiens antagonist. Han er virkelig en vidunderligt skrevet og spillet karakter.

Selv om fortællingen er fin og dialogen som helhed normalt er god, har {The Consultant} et problem med at gøre sine biroller lige så fascinerende. Bortset fra Aimee Carreros Patti (da hun har en ret væsentlig rolle i handlingen) er der meget få yderligere karakterer, som man kan pege på som værende slagkraftige eller vigtige for handlingen. De føles som ansigter i en masse af mennesker meget af tiden, og det er ofte en skam, da der er nogle interessante personer, som man kunne have lænet sig mere op ad her.

Desuden har serien svært ved at sælge sine komiske toner meget af tiden. Man kan se, at den har til formål at være satirisk og morsom, og nogle vittigheder leverer en tilfredsstillende punchline, men der er betydeligt flere tilfælde, hvor vittigheden falder helt til jorden, eller rettere sagt simpelthen er for smart for sit eget bedste, hvilket betyder, at den flyver lige hen over hovedet på en, og som regel er serien godt i gang med sit næste narrative beat, før man når at forstå hvad der har udspillet sig.

Men alt i alt er {The Consultant} en serie, der er værd at se, hvis man kan lide spændende og til tider morsomt tv. Waltz er fremragende, plottet er engagerende, og der er nok mystik og spænding til at holde dig på kanten af sædet i de otte episoder, den kører. Den har helt sikkert sine fejl, men jeg ville gerne se Waltz' Patoff tilbage i endnu en sæson, så vi kan begynde at stykke denne dybt uhyggelige og mystiske person sammen.