Gamereactor

Gamereactor
Nyheder

Xbox 360-controlleren vender tilbage

Hyperkin Xenon lader dig spille som var det 2005.

Den syvende konsolgeneration var der, hvor mange gamere skiftede fra PlayStation til den splinternye Xbox 360, der som den første konsol introducerede HD-gaming.

Konsollen har derfor en stor plads i manges hjerte, og det skyldes ikke mindst dens glimrende controller, der på mange måder har fungeret som blueprint for den moderne controller.

Nu vender den populære controller tilbage i form af Hyperkin Xenon, skriver Windows Central. Controlleren skal forbindes via ledning til enten Xbox Series S/X eller en enhed med Windows 10/11, og den indeholder et lettere opdateret design, så der også er blevet plads til en share-button. Men ellers ligner controlleren sig selv, som den så ud ved lanceringen af Xbox 360 for 17 år siden.

Hyperkin har tidligere udgivet en moderne udgave af den overdimensionerede "Duke"-controller til den originale Xbox.