Hardware
8-megapixels og DIGIC III
Jeg har hele tiden sagt at antallet af megapixels i sig selv ikke giver et godt billede. Optikken og processoren bag er lige så vigtige, hvis ikke mere, og derfor er telefonen her også ret interessant.
Hvor vi herhjemme endnu må "nøjes" med 5-megapixels er de i Kina nået op på 8.
Firmaet K-Touch lancerer nu deres C280, som har et indbygget kamera på 8-megapixels, 3x optisk zoom, og 1600 ISO support. Hvad der dog næsten er mere interessant, er at det er Canon som skal levere billedprocessoren, nærmere bestemt deres DIGIC III processor, kendt og berygtet fra deres digitalkameraer.
Det bliver spændende at se hvorledes dette samarbejde kommer til at forløbe.