2001 Maniacs

Når den bedste skuespilpræstation i en film kommer fra en mand, der gennem årene ene og alene, har levet af at trække i en stribet sweater og haft knive på fingrene, så er der noget galt. Og det er præcis tilfældet med 2001 Maniacs, der er endnu en genindspilning af en splatterfilm, nemlig 2000 Maniacs fra 60’erne. I Tim Sullivans udgave spilles der dog på mere end bare de vanvittige splatter-effekter, her er der også blevet plads til sort humor og et noget forskruet syn på sydstatsfolk.

Grundideen er dog den samme som dengang: En række halvliderlige unge strander i Pleasant Ville, en sydstatsby med det sælsomme indbyggertal 2001. Byens borgmester byder dem velkommen og har en storslået fest klar. Men festen er naturligvis alt andet end...øh festlig, og før 2001 Maniacs overhovedet er kommet rigtig i gang, er filmens første offer trukket i blodige stykker som et par hundedyre Levis bukser efter et par heste. Herfra svælger filmen i absurditeter og blod. Folk drikker syre, mases af en enorm bomuldspresse, kvases af en stor klokke osv. Alt i mens ser instruktøren sit snit til at gøre tykt grin med sydstaterne, hvor folk naturligvis har sex med deres familie, byens får og hvor negere, som de så pænt kaldes i filmen, hænger fra et nydeligt reb i byens træer. Det hele blandes sammen med så mange liter blod og indvolde, at det ville gøre enhver horror-fan fra 70’erne fugtige i håndfladerne.

Problemet er bare at dette er 2006, og at film med liderlige unge og et rent orgie af bryster og blod, allerede er lavet i en sådan mængde, at der kan fodres grise med dem. Reelt set arbejder 2001 Maniacs med samme snævre rammer som sidste måneds Wolf Creek og denne måneds The Hills have Eyes, men hvor de succesfuldt træder uden af genrens mest gennemtærskede klicheer, så vader 2001 Maniacs lige ind i dem. Robert Englund (nok bedst kendt som Freddy Kruger) gør det godt i filmen, men resten af holdet er pinlige, på grænsen til det utålelige og de mange referencer til indavl bliver hurtigt for meget. Desuden så er alt fra latex-hoveder til blod bare ikke godt nok lavet, så 2001 Maniacs bliver pludselig ufrivillig morsom.

Jeg er personligt ikke modstander af nyfortolkninger, heller ikke i gyser-genren, men når resultatet ikke bliver noget i retning af enten Zack Snyders Dawn of the Dead eller Alexandra Ajas The Hills have Eyes, så er det ikke værd at beskæftige sig med. Og 2001 Maniacs er altså ikke meget værd.