11-11-11

Det tog mig lang tid at opdage at den nye gyser 11-11-11 faktisk er baseret på en numerologisk overtro om, at klokkeslæt og datoer, der kun indeholder tallet elleve, er tegn på ulykke. Der hentydes i filmen til en bevægelse af troende, og for sjov valgte jeg at researche det. Resultatet sendte et koldt gys ned ad ryggen på mig. At mennesker rundt omkring i verden kan tro på sådan noget bull og baloney er et klasseeksempel på hvorfor astrologi og numerologi skal drikke maling og lægge sig i en papkasse i en mørk, glemt kælder. Men nok om det.

I filmen følger vi Joseph Crone, en succesrig forfatter der har mistet sin kone og barn. Da han inviteres hjem til Spanien af sin bror Samuel, finder han ud af at hans far er døende. Her opdager han at tallet elleve har markeret smertefulde tider i hans liv. Pludselig begynder huset at angribes af mystiske væsener, altid omkring samme tidspunkt. Joseph vælger nu at blive i landet og beskytte sin bror.

Selvom instruktøren er Darren Lynn Bousman, der lavede Saw 2, 3 og 4, er 11-11-11 meget langt fra det torture porn vi kender ham for. Det er både godt og dårligt. Det gode er at han endelig giver sig kast med reelle karakterer i stedet for organ-modeller der kan skrige usandsynlig højt. Det dårlige er at præcis denne mangel på gore gør 11-11-11 til en af de kedeligste film jeg længe har set.

Bousman siger, at det her er hans hommage til Roman Polanskis underspillede gysere som Rosemary's Baby og The Tennant. Desværre for ham har han meget langt fra det talent, der skal til for at opretholde publikums opmærksomhed. Der er faktisk meget lidt han gør rigtigt. Skuespillet er under middelmådigt når det er bedst, historien er grinagtigt åndssvag og gysene er baseret på billige tricks.

I min indledning gjorde jeg det rimelig klart hvordan jeg afskyr overtro. Dette gælder selvfølgelig kun i forhold til virkeligheden. Grundlæggende syntes jeg 11-11 tanken lyder som et fint koncept for en gyser. Men manuskriptet er så overfladisk og uinspireret, at når det begynder at komme med det den syntes er en interessant diskussion om Guds eksistens, så er det i virkeligheden bare tåkrummende pinligt.

Jeg har virkelig svært ved at skrive meget yderligere. På en måde respekterer jeg Bousman for at afprøve nye ting, men 11-11-11 er for mig et skræmmende klart bevis på, at han ikke har den grundlæggende kunnen eller instinktet til at lave andet end hjerneløs vold.

Ekstramateriale:
Med på skiven følger en temmelig omfangsrig bag-om dokumentar, hvor vi følger filmens produktion i Spanien. Det er ganske spændende og fint, indtil Bousman begynder at fortælle om sin overtro og hvordan han er sikker på huset de filmede i var besat. Her var det jeg blev virkelig, virkelig irriteret. At min respekt dalede for ham i det øjeblik er en underdrivelse. Jeg slukkede min blu-ray afspiller refleks-agtigt. Jeg følte mig så stødt ind i min grundvold af at den her arrogante gut faktisk lader til at tro på den idioti han forkynder. Please lad være med at se den her film.